Edding Portable 25 & 50
Håndholdt kvalitetsprinter med høj brugervenlighed
Uanset om du vælger portable 25 eller portable 50 får du en bærbar printer, der er enkel at bruge. Du kan betjene den via touchskærmen, trådløst tastatur - eller telefon og tablet, hvis den indgår i dit netværk.
Det tager under 15 sekunder at skifte blækpatronen. Du kan vælge mellem forskellige farver og kvaliteter, så derfor kan du printe på både pap, plast, glas og metal.
Den har plads til 100.000 designs, og du kan printe datoer, klokkeslæt, lotnumre, stregkoder og grafik i en god opløsning - og det kan gå hurtigt: 76m/min ved 300 dpi.
- portable 25 har en skrivehøjde på 25,4mm og opløsning op til 300 dpi.
- portable 50 har en skrivehøjde på 50mm og opløsning op til 300 dpi.
Du får en brugervenlig all in one printer med touchskærm, trådløst tastatur og kabler. Den har indbygget encoder, så du er sikret et godt printresultat.
Nem vedligeholdelse:
Vedligeholdelsen er nem og kræver ikke særlig teknisk indsigt. Patronen tørres blot af, hvis din produktion har stået stille i en periode. Kabinettet er i aluminium, printeren har ingen sliddele. - Og så skal udstyret ikke kalibreres.
Lave driftomkostninger:
Udstyret er velegnet til brug i mindre og middelstore produktionsmiljøer, og driftsomkostningerne er minimale. Den er ideel hvis du skal mærke produkter udenfor din egentlige produktionslinje. Det genopladelige batteri kan holde til 12 timers non-stop brug.
Vi hjælper gerne med installation, indkøring, instruktion samt support, og vi forhandler blækpatronerne.
Printeren fremstilles af tyske Elried, som beskæftiger sig med print- og emballeringsløsninger.
Følgende er inkluderet:
- Printer
- Batteri
- Batterilader
- Tastatur
- Praktisk kuffert
- 2 års garanti
Datablad Portable 25 |
Datablad Portable 50 |